Bogle Family Vineyards Phantom Red Blend Lodi, Californien

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

1 flaske
259,00 kr.
Total:
259,00 kr.
Pr. fl. ved 6 fl.
259,00 kr.
229,00 kr.
Total:

📧 Kontakt os for storkøb.

Om vinen

Bogle Family Vineyards er kåret til USA’s bedste vingård adskillige gange – sidste gang så sent som i 2024!

Vi er stolte af at samarbejde med denne vingård, og denne vin viser til fulde, hvorfor Wine Spectator kalder gården for ”Top 20 value Brand of The World”.

Phantom Red Blend er husets top rødvin, deres stolthed og i helt unik stil.

Vinen er fremstillet på tre særprægede druetyper, håndplukket fra 5 forskellige marker: Petite Sirah, Zinfandel fra 60 år gamle vinstokke og Old Vine Mourvèdre fra 55 år gamle vinstokke.

Efter presning, og endt gæring, lagres vinen på 2 år gamle amerikanske egetræsfade, og i yderligere 22 måneder på flaske, inden vinen frigives.

Oplevelsen

Dette skaber en yderst flot, intens, maskulin og kraftfuld vin med moden smag af skovens bær, varmekrydderier, chokolade, kaffe, eg og masser af frugt.

Duften er intens og forførende med noter af mørke brombær, enebær og sorte kirsebær, der komplimenteres af varme mørke krydderier, som peber, nelliker, eg, tobak, læder, vanilje og svampe (animalsk præg.)

Smagen er kraftfuld og maskulin med silkebløde tanniner og noter af mørk frugt, som blommer, brombær og figner, der elegant forenes med mørke krydderier, kaffe, chokolade, vanilje og tobak i en lang yndefuld afslutning, der ikke mister sin kraft og velsmag.

Vin og Mad

Perfekt match til fyldige retter som langtidsbraiseret okse, lam eller and, samt grillretter med oksekød, kalv og barbecue marineret lyst kød, samt modne fast oste.

Nyd vinen ved 16-18°C grader

Om producenten

Bogle Family Vineyards er en ældre familieejet vingård, beliggende i hjertet af den famøse californiske vinregionen Lodi.

Her har familien Bogle dyrket jorden i århundreder, og vin, siden 1968, hvor 4. generation af familien grundlagde vingården, og begyndte at dyrke vin.

Siden er det blevet til en masse flotte priser og anmeldelser, hvor Bogle Family Vineyards udråbes til:

”Top 20 Value Brands in the World” – Wine Spectator

“Top American Value Brands of the Year” – Wine Spirit

Og vinene prydes altid af 90 point eller mere – uanset årgang!

I de seneste årtier har vingården været bæredygtig certificeret Green Winegrower ved California Rules for Sustainable Winegrowing.

Historien Bogle, og deres Phantom(spøgelse), der våger over vingården og vinstokkene i de øde vinmarker når det er mørkt

Siden grundlæggelsen af Bogle Family Vineyards har noget mystisk luret i skyggerne af vingården, og muligvis våget over familien, og vinene.

Det er både blevet til hårrejsende historier, og flotte priser, hvor druerne fra begyndelsen indtog spotlightet, og lod legenden i mere end én forstand vokse.

Og legenden forbliver ikke længere ufortalt…

I årenes løb er hyppige og uforklarlige observationer af en mystisk tilsynekomst, på vingården, vokset…

“Jeg så et glimt af mudrede støvler og blå jeans, og jeg vidste, at jeg ikke var alene…” – CHRIS SMITH, DIREKTØR FOR VINAVL

Selvom det er uklart, er dets uudgrundelige tilstedeværelse blevet kendt som – Fantomet (Phantom) – og i årenes løb er de uforklarlige episoder, og mødet med et mystisk fantom/spøgelse, der følger med fra skyggerne i vingården, blot blevet til flere…

Fra små fornemmelser af ikke at være alene i vinkælderen til oplevelsen med glimt af mudrede støvler og blå jeans.

Og det er der blevet nogle uhyggeligt lækre californiske vine ud af!

Faktisk så uhyggeligt lækre at de stadig modtager flotte hårrejsende priser for deres lækkerhed –

En flot anmeldelse fra Sunset Magazine International Wine Competition i 2023, hvor begge Phantom Vine Chardonnay og Red Blend fik 96 point ud af 100 og en flot guldmedalje!

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.