Domaine Jean-Michel Guillon et Fils Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

Ikke på lager

📧 Kontakt os for storkøb.

Meget få flasker tilbage!

Om vinen

Domaine Jean-Michel Guillon & Fils Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes er en enestående, voluminøs og rig Gevrey-Chambertin, fra den berømte familieejet vingård i hjertet af Gevrey-Chambertin!

Vinen er fremstillet på Pinot Noir druer,“Vieilles Vignes”, der betyder gamle vinstokke, som giver et lille men udsøgt, intenst og eksklusivt udbytte.

Druerne stammer fra flere forskellige af Jean-Michel Guillons parceller i Gevrey-Chambertin, hvor vinstokkene er mere end 50 år gamle og gror i en kalkstens domineret jordbund, der tilføjer vinene deres udsøgte mineralitet og elegance!

Efter endt høst gennemgår druerne først en flere dage lang kold maceration, hvor mosten er i kontakt med skindet, for at give vinen mere farve, kraft og krop. Herefter følger presning og gæring i rustfri ståltanke og ved kontrolleret temperatur.

Vinen lagres til slut 12 måneder på egetræsfade, inden den flaskes.

Oplevelsen

Dette skaber en mageløs smuk, harmonisk smagsoplevelse, med masser af power, silkebløde tanniner og den ypperste elegance.

Duften er forførende aromatisk og intens med dybe noter af skovens vilde røde og sorte bær, der mødes med friske urter, grøn peber, skovens svampe(animalsk) og elegant mineralitet.

Smagen er saftig og generøs, blød og voluminøs med vidunderlige noter af skovens vilde jordbær, hindbær og brombær, der forenes med skovens svampe i en flot krop med silkebløde tanniner og ender i en lang vidunderlig afslutning af yndefuld og udsøgt mineralitet.

Vin og Mad

Det perfekte match til retter med rødt oksekød, som rørt tatar med urter og sprøde jordskokke chips, rødt oksekød, som den store røde bøf – gerne med stegt foie gras. Retter med vildt, som rosa stegt andebryst, sommerbuk eller vagtel, samt mørke fiskeretter og retter med svampe, som Vol-au-Vent med brisler og svampe.

Nydes ved 14-16°C og gerne i store Bourgogne glas!

Om Gevrey-Chambertin

Gevrey-Chambertin er en af Côte de Nuits – og Bourgognes mest historiske og hæderkronet vinområder – der prydes af intet mindre en imponerende 9 Grand Cru klassificerede vinmarker!

Området er berømte for bemærkelsesværdige voluminøse, elegante og velskabte røde Bourgogne vine på Pinot Noir, der allerede tog prominente personligheder med storm fra begyndelsen!

Det fortælles endda at særligt Napoleon havde en vis kærlighed til Gevrey-Chambertins vine.

Læs mere om Gevrey-Chambertin her!

Om producenten

Jean-Michel Guillon er en af de nye stjerner i Gevrey-Chambertin.

Domaine Jean-Michel Guillon blev grundlagt tilbage i 1980, efter Jean-Michel havde besøgt det prestigefyldte vinområde og forelsket sig hovedkulds i vinlandsbyen og i vinene herfra.

Han købte herefter 2,3 hektarer af vinstokke i Gevrey-Chambertin, opgav sit job som pilot og flyttede til vinlandsbyen, uden nogen forhistorie eller familiemæssige relationer hertil – blot forelskelsen og drømmen om at blive vinmager i Gevrey-Chambertin.

Og allerede fra begyndelsen, vækkede Jean-Michel opsigt, ved sin bemærkelsesværdige, og siden beundringsværdige, stil, når det kom til fremstilling af disse famøse Bourgogne vine.

Bæredygtig vindyrkning og nænsom vinfremstilling

I kælderen lagres vinene udelukkende på nye egetræsfade, druerne gennemgår en kold maceration, hvor mosten ligger i kontakt med skindet over et par dage, og vinificeringen finder sted med så minimal menneskelig indgriben, som muligt, så terroiren får lov til at udtrykke sig fuldt ud.

Dette skaber mere frugtige, rige og kraftige vine, der dog helt efter kunstens regler, bevarer Bourgognes velkendte og elskede elegance.

Jean-Michel skabte herefter sit domaine helt fra bunden, og opbyggede tålmodigt det, som i dag er en berømt familieejendom.

Efter 40 imponerende årgange overdrog Jean-Michel vingården til hans søn Alexis, der siden 2020 har drevet faderens og familiens livsværk i Gevrey-Chambertin.

I dag er vinmarkshektarene vokset fra 2,3 til mere end 15 hektarer, der fordeler sig over flere prestigefyldte appellationer. Fra Gevrey-Chambertin, herunder Mazis-Chambertin Grand Cru til Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis, Nuits-Saint-Georges, Marssany og Santenay.

Siden 2016 har Domaine Jean-Michel Guillon været bæredygtigt HVE/HEV Haute Valeur Environnementale/High Environmental Value certificeret.

Jean-Michel Guillon blev kåret som Årets Vinmager 2020 af den berømte franske vinguidebog – Guide Hachette.

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.