Domaine Jessiaume Auxey-Duresses, Økologisk, AOP Auxey-Duresses Bourgogne
Kun Online
Levering: 1–2 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
Ikke på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Rødvin |
| Land | Frankrig |
| Region | Bourgogne |
| Område | Auxey-Duresses |
| Producent | Domaine Jessiaume |
| Drue | Pinot Noir |
| Årgang | 2021 |
| Vinnummer | 64646019 |
| Produktionsmetode | Økologisk |
| Alc procent | 13,5% |
| Indhold | 75 cl |
| Klassifikation | AOC |
Domaine Jessiaume 2021 Auxey-Duresses, er fremstillet på Pinot Noir druer fra domænets lille 0,25 hektarer plot på Cru vinmarken “Auxey-Duresses”, der ligger i den lille kommune Auxey-Duresses mellem de mere berømte Meursault, Volnay og Monthélie.
“Les Ecussaux” er en af de blot 9 marker med 1er Cru status i Auxey-Duresses.
Vinmarken ligger på den berømte Montagne du Bourdon-skråningen, øst for den gamle (vin)landsby Auxey-Duresses, hvor den har en betagende skøn eksponering mod øst og sydøst, og en mineralsk jordbund domineret af kalksten og Mergel, der får Pinot Noir druen til at stortrives.
Druerne til denne vin kommer dog fra den del af marken, der blot hører under Village appellation, som dækker de første 60 meter af rækkerne af vinstokke, som har en gennemsnits alder på 30år, hvorefter 1er Cru dækker de sidste hektarer.
Høsten foregår i hånden, hvor de bedste druer nøjes udvælges og afstilkes ved ankomsten til vinkælderen.
Druerne lægges derefter direkte i tank og gennemgår en kold maceration på 5 dage, hvorefter den spontane gæring begynder. Druerne vil forblive i tanken i omkring 3 uger under alkoholisk gæring og vinen lagres til slut på egetræsfade i 12 måneder, hvoraf 20% af fadene er nye,
En betagende flot, charmerende og elegant Bourgogne vin, der er moden i sin stil, voluminøs, raffineret og har masser af karakter.
Oplevelsen
Duften forfører med en frisk, ren og frugtig bouquet af violer og skovens røde og mørke bær, samt antydning af svampe og animalsk præg.
Smagen fortryller med generøsitet, volumen og rigdom af frugtige noter. Fra skovens mørke brombær til røde hindbær, jordbær og kirsebær, der forenes med noter af ristet toast fra fadlagringen i en flot vedholdende afslutning med elegant mineralitet.
Vin & Mad Tips!
Et oplagt match til retter med svampe og jordskokker, som mørke fiskeretter, Vol-Au-Vent med brisler, samt fuglevildt og kanin/harer, men den gør sig over godt til rødt oksekød/kalv, rørt tatar, rosastegt sommerbuk eller dådyr, samt kyllinge-stegen, som hvor mormor lavede den.
Serveres ved 15-17C grader.
Domaine Jessiaume er et ældre familie-ejet Bourgogne hus, beliggende i det sydligste Côte d’Or og Côte de Beaune distrikt, Santenay i Bourgogne.
Ejendommen råder over 15 hektarer af vinmarker, som strækker sig over flere parceller på den flere kilometer lange berømte skråning “Côte-d’Or”, hvor nogle af verdens mest anerkendte og prestigefyldte vine kommer fra.
Domaine Jessiaumes parceller er placeret på vinmarker i Beaune, Pommard, Volnay, Auxey-Duresses og Santenay, og vinene herfra fik fra begyndelsen, navnet “Vins de Beaune” , som betyder vine fra Beaune.
I 1936 med oprettelsen af “Appellations d’Origine Contrôlée” , fik hvert område, hvor vinstokke voksede, sit eget navn og navnet blev givet til vinen, baseret på, hvor druerne til vinen kom fra.
Nær byen Beaune, stammer Pinot Noir druerne, der skaber vinhusets robuste, elegante og kraftfulde rødvine, som Beaune 1er Cru Les Cents Vignes.
Og i de syd får druesorten Chardonnay, der producerer domænets hvidvine, lov til at dominere.
Domaine Jessiaume var ejet af familien Jessiaume i fire generationer, hvorefter den skotske forretningsmand, Sir David Murray overtog domænet i 2006, og i 2014 ændrede Domænets retning mod det mere bæredygtige og økologiske landbrug.
Vinene bliver skabt ved minimal indgriben og høst og sortering blevet varetaget i hånden, som vor fædre.
Vinificering udføres med naturlig gær, hvor ekstraktionerne er skånsomme og kontrollerede.
Målet er at opnå elegante og fine vine, der respekterer terroiret.
I dag ejes Domaine Jessiaume af Dr. Jean-François Le Bigot, der siden overtagelsen i 2020 har forsat den bæredygtige og økologiske fremstilling, således at vinene nu er produceret økologisk, hvor minimal indgriben i produktionsprocessen, fokus på anvendelsen af skånsomme metoder og arbejde med tyngdekraft, naturlig klaring og lave doser af sulfitter, stadig for lov til at spille den helt store rolle.
Certificeret økologisk AB (Agriculture Biologique)
En brændende passion for kvalitetsvine

