Domaine de La Luolle Givry “ Les Plants Sont Fleuris” Rouge ØKO/BIO, AOC Givry, Bourgogne

Levering: 3–4 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

Ikke på lager

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt1,3 kg
Vintype
Land
Region
Område
Drue
Årgang
Vinnummer
Produktionsmetode
Alc procent
Indhold
Klassifikation

Domaine de La Luolle Givry “ Les Plants Sont Fleuris” Rouge er en vidunderlig, silkeblød og generøs rød Bourgogne med elegance og voluminøs krop, skabt helt efter kunstens regler – også alligevel med lidt mere til!

Vinen fremstilles udelukkende på Pinot Noir druer, der stammer fra Domaine de La Luolles plot i vinmarken “Les Plants sont Fleuris”, som er blevet dyrket efter økologiske, biodynamiske og bæredygtige principper i generationer.

Vinstokkene er i gennemsnit 50 år gamle og gror i en ler og kalkstens domineret jordbund, som tilføjer en elegant mineralitet i vinen.

Druerne høstes og sorteres i hånden, i vinmarken, inden de transporteres til husets kælder, hvor de helt og/eller delvist afstilkes inden presningen i betonkar og den alkoholiske gæring selv og helt naturligt tager sin begyndelse.

Vinen ligger herefter 3 uger i betonkar uden tilsatning af svovl, hvorefter den lagres på franske egetræsfade, hvoraf 15 til 20% er nye.

Dette giver en fremragende, voluminøs og intens Øko/Bio rød Givry Bourgogne, med generøs rigdom af frugtige aromaer, der forenes med elegance af mineralitet.

Oplevelsen
Flot, elegant og forførende i sin duft med aromaer af violer og skovens mørke og røde bær, og jordbund (animalsk).

Smagen er voluminøs, intens og flot dyb, med noter af kirsebær, skovens mørke brombær, røde jordbær og hindbær og bundes svampe, der på fineste vis forenes med silkebløde tanniner og elegant mineralitet i en lang og vedholdende finish.

Vin & Mad
En oplagt ledsager til retter med rødt oksekød, som rørt tatar med friske urter pommes frites og trøffelmayo, retter med kalv og vildt såsom rosastegt sommerbuk, fasan, kanin og vagtel. Retter med and og svampe, som svampe risotto, samt stegt foie gras og mørk Vol-au-Vent med brisler og svampe.
Serveres ved 14-17C grader og gerne i store runde Bourgogne glas.

Vinen kan nydes ung, men har lagringspotentiale på op til 7 år. 

Domaine de La Luolle er en lille charmerende vingård, som ligger i landsbyen Moroges i hjertet af Côte Chalonnaise i den sydlige del af Bourgogne.

Vingården blev bygget for 200 år siden, men vindyrkningshistorie kan blot spores tilbage til 1970’erne, hvor den dog fra begyndelsen, blev dyrket bæredygtigt og efter økologiske principper og siden er blevet certificeret.

Luolle ejendommen strækker sig over 8 hektarer af bæredygtige, økologiske og biodynamiske vinmarker (certificeret BioDynamie DEMETER, Fr-Bio-01 Agriculture France & AB Agriculture Biologique), beliggende nær landsbyerne Givry og Mercurey i Côte Chalonnaise og klassificeret efter de regionale appellationer; Givry, Mercurey, Coteaux Bourguignons, Bourgogne Aligoté, Bourgogne Côte Chalonnaise og Crémant de Bourgogne.

Vinmarkerne er her plantet i ler og kalkstens eller ler domineret jordbund og har i generationer været dyrket efter økologiske og bæredygtige principper, der udviser respekt for miljøet.

Den økologiske vindyrkningscertificering skaber en garanti for at vinstokke er dyrket 100% økologisk, uden tilsætning af syntetiske kemikalier og med et ønske om at fremme biodiversiteten og lade jorden, som giver vinstokkene liv, leve.

Den Biodynamiske DEMETER certificering er en forlængelse af økologiens filosofi, hvor vinstokkene får lov til at vokse så naturligt som muligt og i et naturligt miljø, hvor jorden, der bærer vinstokkene, betragtes som en levende organisme og en helhed af liv, der har forbindelse med månens kalender.

Vinstokkene er beplantet med de klassiske Bourgogne druesorter; Chardonnay, Aligoté, Pinot Noir og Gamay, der høstes og sorteres i hånden i vinmarken, nøjagtig som vore forfædre.

Siden bliver de modne og nøje udvalgte druer transporteret i kasser til vinkælderen, hvor hver terroir vinificeres separat, for at skabe plot-cuvéer og vinene får mindst mulig hjælp til at skabe sig selv, hvor den alkoholiske gæring udføres af naturlige og indfødte gær.

De blå druesorter (Pinot Noir & Gamay), bliver helt og/eller delvist afstilket og anbringes derefter i kar, hvorefter den alkoholiske gæring selv tager sin begyndelse.

Vinene lagres i egetræstønder, og bliver blot let sulfaterede efter malolaktisk gæring, men inden de tappes på flaske og frigives.

De grønne druesorter (Chardonnay & Aligoté) presses i hele klaser i kar og mosten ledes med bærmen Sur Lie i egetræstønder, hvor den ligger på bærmen (bundfaldet) indtil den gennemgår en let sulfatering efter presning og inden aftapningen finder sted 12 til 18 måneder efter høst.

Domaine de La Luolle ejes i dag af Olivier & Sandrine Dovergne, som halvvejs gennem livet, besluttede at flytte til Bourgogne, forene deres forkærlighed for god vin med deres levevej og efter en længere oplæring hos en yderst erfaren vinproducent, overtog Domaine de la Luolle.

En 200 år gammel gård, der aldrig havde været brugt til vinproduktion, men med dertilhørende 6,5 hektar af vinmarker, der siden de blev plantet i 1970’erne, har været dyrket efter økologiske principper gennem 3 generationer og med tiden er blevet certificeret.

Parret oprettede herefter domænet Domaine de La Luolle, byggede en vinkælder, cuverie og lager, og i 2017 havde de deres første høst.

Siden er hektarene af vinmarker vokset med Coteaux Bourguignons appellationen, rundt omkring i landsbyen og i Mercurey.

Læs mere om Domaine-de-la-luolle her

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.