Domaine Jessiaume Corton Charlemagne Grand Cru Blanc Økologisk, AOP Corton-Charlemagne Bourgogne
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
Ikke på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Smagstype | FYLDIGE OG FEDE |
| Land | Frankrig |
| Region | Bourgogne |
| Område | Corton |
| Producent | Domaine Jessiaume |
| Drue | Chardonnay |
| Årgang | 2018 |
| Vinnummer | 6464603217 |
| Produktionsmetode | Økologisk |
| Alc procent | 13% |
| Indhold | 75 cl |
| Klassifikation | GRAND CRU |
Domaine Jessiaume Corton Charlemagne Grand Cru Blanc er en mageløs, smuk, blød og elegant hvid Grand Cru Bourgogne, der forener volumen, fedme og mineralitet på den mest eminente vis!
Vinen er fremstillet på Chardonnay druer, der stammer fra Corton-Charlemagne på toppen af Corton højen, hvor vinstokkene gror nær den lille sti, som adskiller Lieux-dits markerne: Le Charlemagne fra Les Pougets.
Vinstokkene er 50 år gamle og gror i en jordbund domineret af kalksten og særlig Oxford/Jurassique mergel, der tilføjer en sjælden og sprød mineralitet til vinene.
Høsten foregår i hånden, hvor de bedste druer nøje udvælges i marken og atter ved ankomst til kælderen, inden druerne presses i hele klaser og lægges på rustfri ståltanke.
Mosten får her lov til at sætte sig inden, den kommer på egetræsfade, hvor den naturlige gæring begynder.
Vinen lagres til slut på egetræsfade i 14 måneder på egetræsfade, hvoraf 30% er nye fade.
Oplevelsen
Dette skaber en uimodståelig lækker, sprød og voluminøs hvid Grand Cru Bourgogne, med overdådig elegance og friskhed!
En pragtpræstation, der viser hvor meget rigdom, kraft og overdådighed Chardonnay druen kan skabe, ved kombinationen med det helt rigtige terroir.
Duften er aromatisk, forførende og frisk med noter af hvide blomster, moden citrus, hvide stenfrugter og tropiske frugter, der mødes med strejf af vanilje og sprød elegant mineralitet.
Smagen er voluminøs, frugtig, sprød og elegant på én og samme tid. Dominerende frugtige noter, der spænder fra citrus og grønne æbler til fersken og ananas, der forenes på den mest forførende vis, i en voluminøs og saftig krop og en lang flot afslutning af både fedme fra smør noter og elegance fra mineralitet.
Vin og Mad
En vin, der virkelig fortjener Gourmetretter. Det perfekte glas til retter med fisk og skaldyr, som sprødstegt hvidfisk, smørstegte kammuslinger, hummersuppe/bisque og grillet hummer, samt modne, cremede og tempereret hvidskimmeloste som Reblochon og Mont-d’Or.
Serveres ved 8-10C grader og gerne i store Bourgogne glas!
93 Point Wine Enthusiast
Domaine Jessiaume er et ældre familie-ejet Bourgogne hus, beliggende i det sydligste Côte d’Or og Côte de Beaune distrikt, Santenay i Bourgogne.
Ejendommen råder over 15 hektarer af vinmarker, som strækker sig over flere parceller på den flere kilometer lange berømte skråning “Côte-d’Or”, hvor nogle af verdens mest anerkendte og prestigefyldte vine kommer fra.
Domaine Jessiaumes parceller er placeret på vinmarker i Beaune, Pommard, Volnay, Auxey-Duresses og Santenay, og vinene herfra fik fra begyndelsen, navnet “Vins de Beaune” , som betyder vine fra Beaune.
I 1936 med oprettelsen af “Appellations d’Origine Contrôlée” , fik hvert område, hvor vinstokke voksede, sit eget navn og navnet blev givet til vinen, baseret på, hvor druerne til vinen kom fra.
Nær byen Beaune, stammer Pinot Noir druerne, der skaber vinhusets robuste, elegante og kraftfulde rødvine, som Beaune 1er Cru Les Cents Vignes.
Og i de syd får druesorten Chardonnay, der producerer domænets hvidvine, lov til at dominere.
Domaine Jessiaume var ejet af familien Jessiaume i fire generationer, hvorefter den skotske forretningsmand, Sir David Murray overtog domænet i 2006, og i 2014 ændrede Domænets retning mod det mere bæredygtige og økologiske landbrug.
Vinene bliver skabt ved minimal indgriben og høst og sortering blevet varetaget i hånden, som vor fædre.
Vinificering udføres med naturlig gær, hvor ekstraktionerne er skånsomme og kontrollerede.
Målet er at opnå elegante og fine vine, der respekterer terroiret.
I dag ejes Domaine Jessiaume af Dr. Jean-François Le Bigot, der siden overtagelsen i 2020 har forsat den bæredygtige og økologiske fremstilling, således at vinene nu er produceret økologisk, hvor minimal indgriben i produktionsprocessen, fokus på anvendelsen af skånsomme metoder og arbejde med tyngdekraft, naturlig klaring og lave doser af sulfitter, stadig for lov til at spille den helt store rolle.
Certificeret økologisk AB (Agriculture Biologique)
Om Corton-Charlemagne
Corton-Charlemagne appellation er beliggende på toppen af Corton højen, nær grænsen mellem Côte de Nuits og Côte de Beaune, og lidt adskilt fra den berømte Côte d’Or skråning, som strækker sig fra Gevrey-Chambertin i nord til Santenay og Maranges i syd.
Corton højen er omgivet af byerne Aloxe-Corton, Pernand-Vergelesses og Ladoix-Serrigny, der hver har deres appellation på højen også, og er et udspring kalksten.
Vinstokkene gror her i højder mellem 280 og 330 meter, på stejle, sydvestvendte skråninger, med en yderst mineralsk jordbund, domineret af kalksten, mergel og ler.
Corton-Charlemagne er en Grand Cru-appellation for hvidvine, overvejende Chardonnay, der anses som nogle af de fineste hvide Bourgogne vine, der også har opnået stor berømmelse!
Grand Cru-betegnelsen stammer fra den 31. juli 1937.
En brændende passion for kvalitetsvine

