Domaine Jessiaume Bourgogne Aligoté, Økologisk, AOP Bourgogne

Levering: 1-2 dage

14 dages returret

Fragt fra 79,- | Fri fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

Ikke på lager

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt1,31 kg
Vintype
Smagstype
Land
Region
Område
Producent
Drue
Årgang
Vinnummer
Produktionsmetode
Alc procent
Indhold
Klassifikation

Domaine Jessiaume Bourgogne Aligoté er en fremragende, sprød og elegant økologisk Bourgogne Aligoté, der på fineste vis, repræsentere Aligoté druens alt for oversete potentiale og elskelige personlighed af friske grønne noter og sprød og elegant mineralitet.

Vinen er fremstillet på druesorten Aligoté, der i årtier har stået i skyggen af Chardonnay i Bourgogne. Druerne kommer fra et unikt terroir af nøje udvalgte vinmarker på den gyldne skråning af Côte d’Or, der strækker sig i en 50 km lang stribe af vinmarker, fra Côte de Nuits i nord til Côte de Beaune i syd.

En vidunderlig kombination af frugt, fedme, elegance og sprød mineralitet!

Høst og sortering foregår i hånden, hvorefter druerne presses og den ene halvdel af mosten gæres i kar og den anden på egetræ. Vinen lagres til slut 10 måneder på bærmen (Sur Lie) på gamle egetræsfade.

Oplevelsen
Dette skaber en frisk, sprød og tør Bourgogne Aligoté, med intense grønne noter, volumen og fedme, der forenes med elegance og sprød mineralitet.

Duften er intens og aromatisk med noter, der afslører Aligoté druens karakter fra første møde. Friske urter, blomster og citrusfrugt, der forenes med grønne æbler og skøn mineralitet.

Smagen er voluminøs, sprød og elegant med noter af grønne æbler og citrus, der skaber en livlig syre, lette antydninger af nødder og smør, der giver fedme, som forenes med elegant mineralitet i en lang vedvarende afslutning.

Vin og Mad
Det perfekte match til fiske- og skaldyrsretter som, hvidvinsdampede blåmuslinger a la Moules Marinières og cremet pasta med friske urter og muslinger, retter med stegt/grillet hvidfisk, grillet lyst kød og sprøde sommersalater, samt modne faste komælkskost og gedeost.
Serveres ved 8-10C grader

Domaine Jessiaume er et ældre familie-ejet Bourgogne hus, beliggende i det sydligste Côte d’Or og Côte de Beaune distrikt, Santenay i Bourgogne.

Ejendommen råder over 15 hektarer af vinmarker, som strækker sig over flere parceller på den flere kilometer lange berømte skråning “Côte-d’Or”, hvor nogle af verdens mest anerkendte og prestigefyldte vine kommer fra. 

Domaine Jessiaumes parceller er placeret på vinmarker i Beaune, Pommard, Volnay, Auxey-Duresses og Santenay, og vinene herfra fik fra begyndelsen, navnet “Vins de Beaune” , som betyder vine fra Beaune. 

I 1936 med oprettelsen af “Appellations d’Origine Contrôlée” , fik hvert område, hvor vinstokke voksede, sit eget navn og navnet blev givet til vinen, baseret på, hvor druerne til vinen kom fra.

Nær byen Beaune, stammer Pinot Noir druerne, der skaber vinhusets robuste, elegante og kraftfulde rødvine, som Beaune 1er Cru Les Cents Vignes.

Og i de syd får druesorten Chardonnay, der producerer domænets hvidvine, lov til at dominere.

Domaine Jessiaume var ejet af familien Jessiaume i fire generationer, hvorefter den skotske forretningsmand, Sir David Murray overtog domænet i 2006, og i 2014 ændrede Domænets retning mod det mere bæredygtige og økologiske landbrug. 

Vinene bliver skabt ved minimal indgriben og høst og sortering blevet varetaget i hånden, som vor fædre. 

Vinificering udføres med naturlig gær, hvor ekstraktionerne er skånsomme og kontrollerede. 

Målet er at opnå elegante og fine vine, der respekterer terroiret.

I dag ejes Domaine Jessiaume af Dr. Jean-François Le Bigot, der siden overtagelsen i 2020 har forsat den bæredygtige og økologiske fremstilling, således at vinene nu er produceret økologisk, hvor minimal indgriben i produktionsprocessen, fokus på anvendelsen af skånsomme metoder og arbejde med tyngdekraft, naturlig klaring og lave doser af sulfitter, stadig for lov til at spille den helt store rolle. 

Certificeret økologisk AB (Agriculture Biologique)

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.