Domaine de La Luolle Givry “ Les Plants Sont Fleuris” Blanc ØKO/BIO, AOC Givry, Bourgogne
Levering: 3–4 hverdage
14 dages returret
Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-
Levering: 1-2 dage
14 dages returret
Fragt fra 79,- | Fri fra 999,-
Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris.
Ikke på lager
📧 Kontakt os for storkøb.
VINFAKTA
| Vægt | 1,31 kg |
|---|---|
| Vintype | Hvidvin |
| Smagstype | FYLDIGE OG FEDE |
| Land | Frankrig |
| Region | Bourgogne |
| Område | Givry |
| Drue | Chardonnay |
| Årgang | 2019 |
| Vinnummer | 64646021 |
| Produktionsmetode | Økologisk & Biodynamisk |
| Alc procent | 14% |
| Indhold | 75 cl |
Domaine de La Luolle Givry “ Les Plants Sont Fleuris” Blanc er en flot, voluminøs smøragtig og elegant hvid Bourgogne, skabt helt efter kunstens regler – også alligevel med lidt mere til!
Vinen fremstilles udelukkende på Chardonnay druer, der stammer fra Domaine de La Luolles plot i vinmarken “Les Plants sont Fleuris”, som er blevet dyrket efter økologiske, biodynamiske og bæredygtige principper i generationer.
Vinstokkene er i gennemsnit 40 år gamle og gror i en ler og kalkstens domineret jordbund, som tilføjer en elegant mineralitet i vinen.
Druerne høstes og sorteres i hånden, i vinmarken, inden de transporteres til husets kælder og presses i hele klaser i kar.
Herefter ledes mosten til egetræstønder, hvor den gæres og ligger Sur Lie/på bærmen(bundfaldet), indtil den gennemgår en let sulfatering efter presning.
Vinen lagres til slut på franske egetræstønder, stadig på bærmen og der tilsættes ingen svovl. 15% er nye egetræstønder.
Dette skaber en sprød, delikat, mageløs og voluminøs Øko/Bio hvid Givry Bourgogne, med generøs rigdom af frugt, hvor smøragtig fedme forenes med elegance af mineralitet.
Oplevelsen
Duften er forførende med friske og dybe aromatiske noter af hvide blomster, grønne æbler og citrus, der komplimenteres af vanilje, mandler og mineralitet.
Smagen er sprød, kompleks og voluminøs cremet med noter af grønne æbler, hvide eksotiske stenfrugter, der forenes i en lang blød og generøs eftersmag med smøragtig og ristet fedme og elegant mineralitet.
Vin & Mad
Et perfekt match til fiske-og skaldyrsretter, som stegt hvidfisk og/eller kammuslinger med jordskokkepuré og grillede hummer, samt til retter med lyst kød, retter cremethed som risotto og milde fast og hvidskimmelsoste.
Serveres ved 10-12C grader og gerne i store runde Bourgogne glas.
Domaine de La Luolle er en lille charmerende vingård, som ligger i landsbyen Moroges i hjertet af Côte Chalonnaise i den sydlige del af Bourgogne.
Vingården blev bygget for 200 år siden, men vindyrkningshistorie kan blot spores tilbage til 1970’erne, hvor den dog fra begyndelsen, blev dyrket bæredygtigt og efter økologiske principper og siden er blevet certificeret.
Luolle ejendommen strækker sig over 8 hektarer af bæredygtige, økologiske og biodynamiske vinmarker (certificeret BioDynamie DEMETER, Fr-Bio-01 Agriculture France & AB Agriculture Biologique), beliggende nær landsbyerne Givry og Mercurey i Côte Chalonnaise og klassificeret efter de regionale appellationer; Givry, Mercurey, Coteaux Bourguignons, Bourgogne Aligoté, Bourgogne Côte Chalonnaise og Crémant de Bourgogne.
Vinmarkerne er her plantet i ler og kalkstens eller ler domineret jordbund og har i generationer været dyrket efter økologiske og bæredygtige principper, der udviser respekt for miljøet.
Den økologiske vindyrkningscertificering skaber en garanti for at vinstokke er dyrket 100% økologisk, uden tilsætning af syntetiske kemikalier og med et ønske om at fremme biodiversiteten og lade jorden, som giver vinstokkene liv, leve.
Den Biodynamiske DEMETER certificering er en forlængelse af økologiens filosofi, hvor vinstokkene får lov til at vokse så naturligt som muligt og i et naturligt miljø, hvor jorden, der bærer vinstokkene, betragtes som en levende organisme og en helhed af liv, der har forbindelse med månens kalender.
Vinstokkene er beplantet med de klassiske Bourgogne druesorter; Chardonnay, Aligoté, Pinot Noir og Gamay, der høstes og sorteres i hånden i vinmarken, nøjagtig som vore forfædre.
Siden bliver de modne og nøje udvalgte druer transporteret i kasser til vinkælderen, hvor hver terroir vinificeres separat, for at skabe plot-cuvéer og vinene får mindst mulig hjælp til at skabe sig selv, hvor den alkoholiske gæring udføres af naturlige og indfødte gær.
De blå druesorter (Pinot Noir & Gamay), bliver helt og/eller delvist afstilket og anbringes derefter i kar, hvorefter den alkoholiske gæring selv tager sin begyndelse.
Vinene lagres i egetræstønder, og bliver blot let sulfaterede efter malolaktisk gæring, men inden de tappes på flaske og frigives.
De grønne druesorter (Chardonnay & Aligoté) presses i hele klaser i kar og mosten ledes med bærmen Sur Lie i egetræstønder, hvor den ligger på bærmen (bundfaldet) indtil den gennemgår en let sulfatering efter presning og inden aftapningen finder sted 12 til 18 måneder efter høst.
Domaine de La Luolle ejes i dag af Olivier & Sandrine Dovergne, som halvvejs gennem livet, besluttede at flytte til Bourgogne, forene deres forkærlighed for god vin med deres levevej og efter en længere oplæring hos en yderst erfaren vinproducent, overtog Domaine de la Luolle.
En 200 år gammel gård, der aldrig havde været brugt til vinproduktion, men med dertilhørende 6,5 hektar af vinmarker, der siden de blev plantet i 1970’erne, har været dyrket efter økologiske principper gennem 3 generationer og med tiden er blevet certificeret.
Parret oprettede herefter domænet Domaine de La Luolle, byggede en vinkælder, cuverie og lager, og i 2017 havde de deres første høst.
Siden er hektarene af vinmarker vokset med Coteaux Bourguignons appellationen, rundt omkring i landsbyen og i Mercurey.
En brændende passion for kvalitetsvine

