Domaine Jessiaume Santenay “Clos du Clos Genet”, Økologisk, AOP Santenay Bourgogne

Kun Online

Levering: 1–2 hverdage

14 dages returret

Fragt fra 89,- | Fri fragt fra 999,-

Køb 6 ens eller bland forskellige vine
for at opnå laveste pris. 

Ikke på lager

📧 Kontakt os for storkøb.

VINFAKTA

Vægt1,31 kg
Vintype
Land
Region
Område
Producent
Drue
Årgang
Vinnummer
Produktionsmetode
Alc procent
Indhold
Klassifikation

Domaine Jessiaume Santenay Clos du Clos Genet er en fænomenal, flot og raffineret økologisk enkeltmark- og enkeltsorts Bourgogne.

Generøs og saftig, yderst smuk voluminøs og elegant, med masser af noter af skovens bær og en anelse mere svampe/jordbund(animalsk) præg, end hvad der normalt forventes af en Santenay Bourgogne.

En yderst forførende og velsmagende rød Bourgogne!

Vinen er fremstillet på Pinot Noir druer fra Domaine Jessiaumes 0,53 hektarer store grund Clos du Clos Genet”, i vinmarken Le Clos Genet der ligger lige syd for 1er Cru marken Maladières og La Cassière i Santenay.

Vinmarken har en sydvestlig eksponering, hvor vinstokkene besidder en imponerende alder på 50 år og gror i en jordbund domineret af brune kalksten og mergel, der tilføjer mineralitet i vinene og får Pinot Noir druen til at stortrives.

Navnet ”Clos du Clos Genet” hentyder til at Domaine Jessiaumes plot er omkranset af en lav mur, (en lav mur omkring vinmarker i Bourgogne kaldes ”Clos”), hvilket der i århundreder, har været tradition for i Bourgogne, men det er stadig bemærkelsesværdigt, at se den dag i dag.

Høsten foregår i hånden, hvor de bedste druer nøje udvælges og afstilkes ved ankomsten til vinkælderen, hvorefter druerne ligges direkte i tank.

Herefter udføres en 5 dage lang kold forgæring og maceration, hvorefter den spontane gæring begynder og druerne forbliver i tanken under den omkring 3 uger lange gæring.

Vinen lagres til slut på egetræsfade i 12 måneder, hvoraf blot 25% af fadende er nye.

Oplevelsen

Dette skaber en yderst voluminøs rød Santenay Bourgogne med charmerende rigdom af røde og mørke frugter, samt bemærkelsesværdig og elegant skovbund og mineralitet!

Duften er forførende, intens og dyb, med lag af aromatiske noter, der tager sin begyndelse med antydninger af violer, som dog hurtigt glider over i frugtige noter af blomme og skovens bær, samt svampe(animalsk) og elegant mineralitet.

Smagen er silkeblød, generøs og domineret af skovens røde og blå bær, fra kirsebær til vilde hindbær, jordbær og brombær, der forenes i en voluminøs krop med strejf af peber og en lang yndefuld og vedvarende afslutning med antydninger af sprød mineralitet og svampe.

Vin og Mad
En formidabel ledsager til retter med rødt oksekød, fra rørt tatar til Ribeye steak og steg fra grill eller ovn. Retter med vildt, som rosastegt andebryst eller sommerbuk, samt Foie Gras faseret vagtel. Retter med svampe som; svamperisotto, Vol-Au-Vent med brisler og svampe, og mørke retter med stegt fisk, jordskokker og svampe, samt grydestegt kyllingesteg, med brun sovs, som vor mor lavede den!
Serveres ved 14-16C grader og gerne i store Bourgogne glas!

92 Point Decanter

Domaine Jessiaume er et ældre familie-ejet Bourgogne hus, beliggende i det sydligste Côte d’Or og Côte de Beaune distrikt, Santenay i Bourgogne.

Ejendommen råder over 15 hektarer af vinmarker, som strækker sig over flere parceller på den flere kilometer lange berømte skråning “Côte-d’Or”, hvor nogle af verdens mest anerkendte og prestigefyldte vine kommer fra. 

Domaine Jessiaumes parceller er placeret på vinmarker i Beaune, Pommard, Volnay, Auxey-Duresses og Santenay, og vinene herfra fik fra begyndelsen, navnet “Vins de Beaune” , som betyder vine fra Beaune. 

I 1936 med oprettelsen af “Appellations d’Origine Contrôlée” , fik hvert område, hvor vinstokke voksede, sit eget navn og navnet blev givet til vinen, baseret på, hvor druerne til vinen kom fra.

Nær byen Beaune, stammer Pinot Noir druerne, der skaber vinhusets robuste, elegante og kraftfulde rødvine, som Beaune 1er Cru Les Cents Vignes.

Og i de syd får druesorten Chardonnay, der producerer domænets hvidvine, lov til at dominere.

Domaine Jessiaume var ejet af familien Jessiaume i fire generationer, hvorefter den skotske forretningsmand, Sir David Murray overtog domænet i 2006, og i 2014 ændrede Domænets retning mod det mere bæredygtige og økologiske landbrug. 

Vinene bliver skabt ved minimal indgriben og høst og sortering blevet varetaget i hånden, som vor fædre. 

Vinificering udføres med naturlig gær, hvor ekstraktionerne er skånsomme og kontrollerede. 

Målet er at opnå elegante og fine vine, der respekterer terroiret.

I dag ejes Domaine Jessiaume af Dr. Jean-François Le Bigot, der siden overtagelsen i 2020 har forsat den bæredygtige og økologiske fremstilling, således at vinene nu er produceret økologisk, hvor minimal indgriben i produktionsprocessen, fokus på anvendelsen af skånsomme metoder og arbejde med tyngdekraft, naturlig klaring og lave doser af sulfitter, stadig for lov til at spille den helt store rolle. 

Certificeret økologisk AB (Agriculture Biologique)

En brændende passion for kvalitetsvine

Hos Gourmet Wine er vi en lille fasttømret gruppe, der har en brændende passion for gode vine og god mad. Vi skelner ikke så meget til hvor vinen kommer fra, men udelukkende kvaliteten i flasken. Målet for os er at finde små kvalitets producenter, der laver vin med hjertet og stor passion. Vores passion rækker om videre end etiketten på flasken, at finde de vine med god ”Value for Money”, der har en interessant historie bag sig, er det der driver os. Uanset om du er til god hverdags primitive, eller du ønsker eksklusiv Bordeaux, kan vi hjælpe dig.